Erhvervslives fortrukkende ejendomsmægler

Med ambitionen om rammevilkår i verdensklasse blev en ny selskabslov vedtaget i Folketinget den 29. maj 2009. Loven skal blandt andet være med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem større frihed. Det giver nye muligheder og også ændringer, som kan influere direkte på markedet for erhvervsejendomme.

 

"Baggrunden for en mere liberal selskabslov er helt klart at skabe øget aktivitet ved at understøtte iværksætteri og det øvrige erhvervsliv. Loven er således både lettere at forstå og tilpasset tiden. Derudover bliver det generelt nemmere at starte virksomhed, ligesom loven betyder mindre bureaukrati", forklarer advokat Jeppe Nørregaard fra Advodan.

 

En af de væsentligste ændringer, også set i forhold til markedet for erhvervsejendomme, er nye muligheder for finansiering, dvs. muligheden for selvfinansiering, som kan lette virksomhedsovertagelser og generationsskifter:

 

"I modsætning til tidligere kan virksomheder nu under visse betingelser benytte frie midler til at finansiere en købsovertagelse. Det gør det blandt andet lettere at sikre finansiering til køb af virksomheder med tunge ejendomsporteføljer. I forbindelse med generationsskifte kan det for tiden være vanskelligt at stille med den nødvendige kapital, men ved hjælp af selvfinansiering, kan den proces også forløbe mere smidigt", understreger Jeppe Nørregaard.

 

Et andet iøjnefaldende punkt i den nye lov omhandler lavere kapitalkrav. Kravet til at starte et anpartsselskab sænkes nemlig fra 125.000 kroner til kun 80.000 kroner, hvilket vil gøre det nemmere for små virksomheder at stifte virksomhed i selskabsform.

 

"Det lavere kapitalkrav understøtter først og fremmest iværksætteraktiviteten, og det kan betyde flere mindre virksomheder som frisører, pizzeriaer, kiosker og lignende. Det kan medføre en øget aktivitet på markedet for erhvervslejemål", påpeger Jeppe Nørregaard.

 

Ud over nye regler om selvfinansiering og kapitalkrav betyder den nye selskabslov også, at de såkaldte ejeraftaler ikke længere er bindende. Hvis ikke vedtægter samt aktionær- og anpartshaveroverenskomster tilpasses dette forhold, kan det få alvorlige følger i mange tilfælde.